Hey stranger...

Rejseblog

...mit navn er Sofia, og jeg glæder mig til at vise dig min rejseblog!

Rejseblog


VI ER ET MATCH HVIS

Du elsker at prøve nye ting, se verden og vil blive klogere på dig selv!

Rejseblog

 Rejseblog: MIN HISTORIE

Lige siden jeg var lille har jeg altid elsket at rejse! Om det var ned til sydens sol og strande eller op til de snedækkede bjerge på ski, så var det kør-selv-ferie derudaf. Mine tidligste ferieminder er fra Spanien, hvor vi er kommet hver sommer for at besøge familie. Og man kan vidst roligt sige, at min glæde for sol, havet, oplevelser (og tapas<3) kommer fra vores lille spanske perle. Når jeg tænker tilbage på alle vores ferier, så tænker jeg på hyggelige bjerghuse, mobile-home på en campingplads, storbyferier i Paris, Rom og Miami, sommerhusture og alt derimellem. Jeg er meget taknemmelig for at have rejst så meget med min familie. Om det var kortspil på terassen, restaurantbesøg eller stranddage, så har vi godt nok haft det hyggeligt og sjovt! 


Det her er min rejse

USA - rejseblog

2016/2017
Mit første møde med USA

Da jeg gik i 8. klasse tog min mor mig under armen, for nu skulle vi til New York – mit første møde med USA. Sommeren efter var vi tilbage i USA med resten af familien, og denne gang var det i staten Florida. 3 uger i pickup-truck, øgler i haven og burgere i massevis.

Udveksling - rejseblog

2018
Et år på udveksling

Præcis et år senere, 15 år gammel, står jeg i Kastrup Lufthavn og vinker farvel til mine forældre og to søskende – jeg skulle på udveksling i 10 mdr. til Dallas, Texas. Et år der ændrede mit liv<3 

Student - rejseblog

2022
Student & sabbatår

I 2019 kom jeg hjem og startede i gymnasiet. I 2022 fik jeg så min hue på – og så startede de længeventede sabbatår! Jeg arbejdede 4 forskellige jobs i et års tid og higede efter at komme ud og se verden (især fordi jeg gik på corona-årgangen, så rejser var der ikke meget af i gymnasiet). Mere specifikt ville jeg til Mellem- og Sydamerika & Australien. Mine forældre har selv rejst meget, og især min far har ofte fortalt sine vilde historier fra Outbacken i Australien til vanvittige busture på stejle bjergsider i Mexico. Så det kom nok ikke som nogen overraskelse, at det var netop de steder, jeg gerne ville hen…

Costa Rica - rejseblog

2023
Frivilligt arbejde, Costa Rica & Panama

6 mdr. inde i mit første sabbatår trængte jeg til at komme ud og opleve noget. Jeg arrangerer ret spontant at tage til Panama for at arbejde frivilligt på en båd i fem uger. Det var gennem Workaway, og jeg tænkte det var sjovt at prøve noget nyt! Lang historie kort, så ender jeg kun med at være én ud af fem uger på båden. I stedet for mødte jeg nogle skønne piger, og sammen rejste vi så rundt i Costa Rica og Panama. Intet gik som jeg havde forestillet mig hjemmefra, men den her tur var en øjenåbner for mig – backpackerlivet var lige noget for mig!

Jordomrejse - blog

2023/2024
6 mdr - 2 kontinenter - 5 lande

Efter at have sparet op hele foråret og sommeren, blev 28. august 2023 dagen jeg begav mig ud på min jordomrejse – helt alene. Kun mig selv og min rygsæk. Jeg havde ikke rigtig nogen specifik plan. Jeg havde købt en one-way ticket til Sydney, Australien, hvor jeg vidste jeg skulle besøge min barndomsveninde. Jeg vidste også godt, hvilke lande jeg gerne ville se – men i bund og grund var resten af turen meget op til skæbnen. 

Sofias-Stories

2024
Hvorfor har jeg startet bloggen Sofias-Stories?

Undervejs på min rejse fik jeg en masse spørgsmål fra venner og bekendte - hvordan planlagde jeg min rute, hvad var mit budget og hvor nemt var det at møde andre at rejse med? Og så slog det mig - en rejseblog! Jeg har altid godt kunne lide at skrive og være kreativ, og dét, sammen med mine rejser, tænkte jeg var et perfekt grundlag for sådan en blog. Her kunne jeg gøre noget, jeg synes er sjovt og samtidig (forhåbentlig) hjælpe andre med deres rejse. Og så er det en vildt god udfordring.

I vores generation bliver det mere og mere populært at tage ud i verden (because why not). Ikke kun fordi vi har muligheden, men fordi vi søger at blive klogere på os selv, og hvad vi vil. Det lyder meget kliché, men det er faktisk præcis det, der sker, når man fjerner sig selv fra sine normale omgivelser og ser verden. Man finder pludselig ud af, hvad der er vigtigt. Derfor håber jeg, at den her rejseblog kan være et forum for alle, der har den passion. Jeg håber, at jeg kan formidle, hvad det vil sige at have sabbatår og blive klogere på sig selv. Jeg håber den kan være en inspiration og noget, nogen kan spejle sig i - fra ung til ung. Så mega velkommen til min rejseblog, dig der læser det her - jeg håber du vil følge med <33
See ya soon,
Sofia xx

Hop ind på min Instagram og se mine nyeste opslag<3

da_DKDanish