Sabbatår: periode på et år hvor man holder pause fra sine sædvanlige aktiviteter og i stedet holder fri eller beskæftiger sig med noget andet.
Det er definitionen af et sabbatår, som beskrevet i ordbogen. Og der må jeg bare sige, at jeg ikke er helt enig med den kloge ordbog – men lad os vende tilbage til det. I det her indlæg vil jeg snakke om, hvad et sabbatår er og kan, hvordan du udnytter det til fulde og hvordan du faktisk kan blive meget klogere på dig selv.
Sabbatår - en investering i sig selv
Sabbatåret er på mange måder blevet meget populært de seneste år – med god grund. I takt med alle de muligheder vi nu har i hele verden, så er det ikke underligt, at det for de fleste også bliver til mere end ét sabbatår. Vi kan bare ikke få nok af rejser, højskole og af at leve livet. For at leve livet – det kan vi finde ud af.
Der er skabt en hel ny kultur om sabbatåret, og hvad det kan. Det er ikke bare et år dedikeret til at arbejde og spare op til universitetet, som det var for 20-30 år siden. I dag er det en hel generation, der higer efter at se verden, prøve ting af, komme væk fra hamsterhjulet. Og vi har alle muligheder for det. Det er tid, oplevelser, erfaring man investerer i sig selv og sin fremtid. Alt det vi laver i vores sabbatår, er med til at forme os til de personer, vi gerne vil være. Det er det sabbatåret kan – hvis man udnytter det rigtigt.
At udfolde sig til hvem man vil være
Det er forskelligt for os hver især, hvad der ender med at have en indflydelse på vores fremtidige liv. Min venindes to semestre på Egmont Højskolen gjorde, at hun ville arbejde som sygeplejerske. En jeg rejste med fik så meget smag for at dykke, at han nu er uddannet dykker-instruktør. Min anden veninde startede en hækle-instagram ud af ren interesse, men kan nu tjene penge på det. Der er så mange eksempler på, hvordan vi hver især udfolder os i sabbatåret, fordi vi har tiden til at gøre det. Er det ikke totalt amazing? Jeg elsker vores generation. Det handler ikke længere om, hvad du vil være (din uddannelse), men hvem du vil være (din dannelse.) Hvordan man skaber et liv for sig selv, som man er stolt af, og glæder sig til at vågne op til hver dag. Det er det ultimative privilegie, at have den mulighed.

Klarhed kommer af at prøve sig frem
Meget af det her er, ifølge mig, noget man aktivt kan bruge sine sabbatår på at finde ud af. Masser af tid = masser af muligheder. Og med det sagt, er jeg er totalt fortaler for, at vi alle er forskellige og har vores egne veje. Hvis man er så priviligeret at have totalt klarhed om, hvad man vil i sit liv og vil skippe sabbatåret – go for it. Jeg tror dog det er de færreste, der har det sådan lige efter gymnasiet. Og jeg er overbevist om, at det faktisk er sundt at være lidt i tvivl. Lad mig forklare.
Hvis man er den person, som vi planlægge sit liv ned til mindste detalje med uddannelse, arbejde, hus og familie flere år ud i fremtiden, så har man allerede bestemt, hvilken type person man vil være – og ikke vil være. Hvilket er lidt tosset, for det kan man ikke langt ud i fremtiden. Vi mennesker er i konstant udvikling, og hvad vi syntes gav mening for os for et år siden, giver måske ikke mening for os nu.
Hvis man derimod giver sig selv tid og plads til at være i tvivl, udforske, prøve sig frem, fejle og blive klogere en dag ad gangen, tror jeg på, at man opnår langt mere klarhed i sit liv. Når du er i tvivl, så gør man sig langt flere overvejelser og bliver lidt tvunget ud i at prøve forskellige ting af og rent faktisk mærke efter. Og det er lige præcis derfor, at sabbatår er en fantastisk ting – og i virkeligheden en investering i dig selv og din frihed.



Vi elsker vores frihed, men det har også en pris. Tanken om det er nice – men i praksis kan det godt føles meget angstprovokerende og tomt. For det første fordi, man gennem ungdomsårene har opbygget en masse idéer og drømme for sit sabbatår, og pludselig står man i det. For det andet fordi vores liv altid har været skemalagt for os af vores forældre, pædagoger og lærere. Ligefra børnehave, folkeskole, efterskole, gymnasie, etc. Sabbatår tvinger dig til at skabe dit eget skema. Hvad vil du nu? Hvor skal du arbejde? Hvad vil du lave efter arbejde? Hvem vil du bruge tid sammen med? Vil du ud og rejse, og i så fald, hvor vil du hen og med hvem? Der er lige pludselig mange ting, man skal tage stilling til, oveni at man skal finde ud af, hvad man vil på længere sigt. Phew. Lyder lowkey stressende, ik?

Hvordan du navigerer i alle de her spørgsmål
Som en der nu har haft to sabbatår, har jeg erfaret, at det faktisk virkelig godt kan betale sig, at planlægge sine sabbatår, netop af den grund. Ej at forveksle med at planlægge sit liv, som jeg snakkede om ovenfor (!) I know, det kan virke meget uoverskueligt, men hvis ikke du gør det, så er dine sabbatår forbi, før du har set dig om. Så går der hverdag i den, og så står du tilbage, endnu mere forvirret, end du var i forvejen.
Jeg har for nylig læst et citat, som jeg synes passer meget godt i denne her sammenhæng:
“The way you live your days, is the way you live your life.”
Det er ret simpelt. Hvad du bruger dine dage på, er hvad du bruger dit liv på. Essencen i det her eksempel er, at det starter i det små. Koden til at have nogle fantastiske sabbatår og få det maksimale ud af det, er at have overblik over sin dag, så man får overblik over sin uge, måned og år.
Her er nogle ret virkelighedsnære eksempler:
1. Sæt et budget
Mål: “I mit sabbatår gad jeg godt ud og rejse.”
Action: Skab overblik over dit arbejde, så du kan lave et budget og skabe den opsparing, der betaler din rejse. Lægger du 5.000kr om måneden på en opsparing i 6 mdr. har du 30.000kr.
2. Kom i form
Mål: “Jeg vil gerne løbe mere i mit sabbatår.”
Action: Skemalæg to faste løbeture om ugen, så du kan komme i den form, der gør løb nemt og sjovt. Holder du fast, vil du have løbet over 100 løbeture på et år.
3. Læs bøger
Mål: “Jeg vil gerne læse flere bøger i mit sabbatår”
Action: Sæt 20 min. af hver aften til at læse – det kunne være inden du går i seng. Hvis du læser bare 20 sider hver dag, vil du have læst 30 bøger på et år.
Fælles for alle tre eksempler er, at det handler om gode vaner og rutiner. Sæt dig nogle mål for dit sabbatår, start i det små og vær specifik. Det der sker, når man ikke har overblik er, at man bare bliver passiv i sit eget liv, og så sker tingene ikke. Hvis du dukker op for dig selv hver dag, så er der ikke grænser for, hvad du faktisk kan opnå af dine drømme og mål på blot et år.

Hvordan du kan blive klogere på dig selv
(og hvad du vil)
Vi har været omkring forskellige ting i det her indlæg, men jeg håber at det skinner igennem, at et sabbatår ikke kun handler om at “arbejde og rejse”. Det er et år fuld af muligheder. Vi går alle sammen rundt med forskellige drømme og mål i vores liv, og sabbatåret er en genial mulighed for at komme nogle af dem til livs. Ligeledes synes jeg, at det er oplagt at bruge tiden på at lære sig selv at kende. På den måde kan det også blive nemmere at vælge sin retning fremover, fordi du kender dig selv, dine styrker og interesser.
"Rejs og find dig selv"
Men hvordan gør man så lige det? Well, hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, lærte jeg enormt meget om mig selv, da jeg var ude og rejse. Der sker bare noget, når man kommer væk fra sine vante omgivelser, venne-grupper, familie. Når man er blandt nye mennesker og steder, er der ikke nogen, der på forhånd kender dig, og derfor kan man godt tillade sig, at være lige præcis den, man vil være. For hvem skulle dømme dig? No one. Og så sker det her:
Man bliver mere åben = prøver flere nye ting = lærer noget om sig selv.
Jeg tænkte faktisk ikke rigtig over det undervejs, men da jeg kom hjem, blev jeg meget opmærksom på, at jeg faktisk havde ændret mig virkelig meget – til det gode:) Så ja – man kan vel godt sige, at jeg “fandt mig selv“, da jeg var ude og rejse. Meget kliché I know. Det gav mig i hvert fald en hel masse åbenbaringer om mig selv. Både gode og dårlige. Da jeg så kom hjem, gjorde jeg meget ud af at dyrke mine nye interesser, blive opmærksom på gode og dårlige vaner, lave gode rutiner og fokusere på det, som faktisk betyder noget.

Selvrefleksion er nøglen
Selvom det kan være en hjælp at tage væk, behøver det absolut ikke være afgørende for, at du kan blive klogere på sig selv. Man kan sagtens aktivt gøre nogle ting herhjemme, der leder en på rette spor. Og her må jeg bare sige, at en dagbog gør underværker. Den fylder ingenting, og det kræver kun en kuglepen at komme igang. Hvis man vil ændre nogle ting i sit liv, er det SÅ vigtigt at sætte sig ned og reflektere over de her ting. Sæt dig et sted, der giver dig ro og reflekter. Man kan finde mange spørgsmål på Google, men de her kan være en guide:
- Hvad betyder noget for mig?
- Hvad er mine værdier?
- Hvad er jeg passioneret omkring?
- Hvad giver mig ro?
- Hvad er mine styrker/svagheder?
Det er store spørgsmål, I know, og selvfølgelig er det ikke bare sådan lige at svare på. Det vigtigste er ikke, at man med det samme kender svaret, men bare at man kommer igang. Jo mere man øver sig på at reflektere og skrive, jo bedre bliver man. Efterhånden som man aktivt fokuserer på det, kommer det helt af sig selv. Der er ingen rigtige eller forkerte svar, hvilket gør det så ligetil. Det handler vitterligt bare om at skrive det, som falder en ind. Er det ikke nice? Reflect and take action – and become the best version of yourself.
Tak fordi du læste med <3
Jeg håber at det her indlæg har givet dig lidt at tænke over, og nogle redskaber til dit eget sabbatår,
Seeya soon,
Sofia xoxo
For instance, the US product with the NDC product code 51862 449 has 16 product concepts fincar 5mg
Важно подобрать надежный vps хрумер https://www.olx.ua/d/uk/obyavlenie/progon-hrumerom-dr-50-po-ahrefs-uvelichu-reyting-domena-IDXnHrG.html, который обеспечит стабильную работу программы.